Aktivitet 3: Hvad
er pædagogens opgaver i kulturmødet?
Start:
13/9
Deadline: 20/9
- Hvordan kan
pædagogen forholde sig professionelt i kulturmødet med f.eks. forældre af
anden etnisk baggrund? (eller andre kulturmøder)?
Pædagogerne skal være i mødekommende og glemme alt om hvilken baggrund forældrene har. De skal se på dem som var det en hvilken som helst anden familie. Pædagogerne skal huske at udtrykke sig klart og tydeligt så forældrene, der måske kan have svære ved at forstå dansk også forstår hvad der bliver sagt. Når pædagogerne udtrykker sig klart og tydeligt (måske have en tolk med) risikere de ikke at der opstår misforståelser. En enkel misforståelse kan være årsag til et dårligt forældresamarbejde. - Hvilke tiltag
ud over sprog kunne man planlægge for at overvinde kulturmødekonflikter?
Man kunne lave aktivitets dage
hvor man for blandet børnene med hinanden, så de finder ud af de ikke er så
forskellige bare fordi man har forskellige religioner. Men man kunne også lave
en aften hvor forældrene er en del af det. Der er så meget snak om at børn
kopier deres forældres sprog og holdninger. Laver man en aften hvor forældrene
er en del af denne aften, kan man påvirke børnene igennem forældrene ved at
vise forældrene at det sagtens kan lade sig gøre at fungere i et fællesskab,
selvom man er fra forskellige kultur.
- Hvilke
kommunikative redskaber kan anvendes i kulturmødet(ud over sprog og
skriftlighed)?
Sang, leg, personlige udvikling
igennem motorisk leg f.eks. Vi skal være med til at styrke deres selvtillid.
- Kan det være
væsentligt, at vide noget om det enkelte (etniske)barns forhold i familien
(lige som I ofte ville vide noget om det danske barns vilkår i hjemmet)?
F.eks. oprindelsesland, sprog, religion, uddannelse, job? Hvorfor?
Det KAN ikke være væsentligt, det
ER væsentligt. Det betyder rigtig meget for det pædagogiske arbejde at man har
noget baggrundsviden om barnet. Hvis barnet er muslim og ikke spiser svinekød,
og institutionen har en mad dag, så er det rimelig væsentligt at vide at barnet
kommer fra et hjem hvor dette er en synd at spise. Vi skal ikke tvinge børnene
til at ændre deres kultur, vi skal møde dem ved deres kultur.
- Skolebarnet
med anden etniske baggrund: Hvilke overvejelser ville I gør jer i f.eks.
SFO’en i forhold til dette barn?
Jeg ville som pædagog være
opmærksom på om barnet fungere socialt og om sproget bliver bedre så de kan
begå sig i vores samfund.
- Hvordan kan vi
arbejdet med kulturmødet – giv eksempler?
Som tidligere nævnt, vi skal være
imødekommende og være åben for nye tiltag. Vi skal f.eks. ikke bare sige til en
familie med anden etnisk baggrund at de SKAL gøre sådan og sådan fordi det er
sådan alle de danske familier gør. Nej vi skal derimod møde dem hvor de er og
lade dem selv komme mod dig. Med det mener jeg at vi ikke skal skubbe dem, hvis
vi lader dem tage den tid det tager at føle sig tryk i det danske samfund skal
de nok komme. Et eksempel kan være at en far med anden etnisk baggrund, ikke
træder ind på stuen i børnehaven, men bliver i garderoben og venter på barnet.
Dette gør han ikke fordi han ved at det er pædagogernes område. Hvis vi så
f.eks. siger til ham at han skal komme ind fordi sådan gør alle andre. Så tager
det endnu længere tid for ham, at overbevise sig selv om at det er okay. Men
ladere man ham tage den tid han har brug for, og han måske ser flere og fere
gør det, så kommer det helt af sig selv. Så til sidst MØD DEM HVOR DE ER..
- Skal en
institution kun fejre de danske traditioner – hvordan/eller skal der
inkluderes f.eks. muslimske traditioner?
Ja det skal institutionerne. Af
den simple årsag: De har valgt at rejse til Danmark og der er vi største del af
befolkningen kristne. Selv Jehovas vidne, som mange dansker også er, deler vi
ikke fejringer med. Det er kun de kristne traditioner der er med i vores
samfund. Man kan selvfølgelig altid spørge børnene med anden etnisk baggrund,
eller bare en anden religion. ”hvordan fejre i jul?” el. ”holder i også påske,
med påskeharen, gule blomster i vinduerne og påske frokoster” osv. Men vi skal
ikke fejre nogen traditioner.
- Hvilke love – regler findes i forhold til emnetDagtilbudslovenFolkeskolelovenFN’s Børnekonvention
Randi
Hej Randi
SvarSletGodt - at du fik lavet aktiviteten :-)
Jeg har bemærket et par "ting" undervejs i min læsning af din tekst:
Du skriver: "En enkel misforståelse kan være årsag til et dårligt forældresamarbejde".
- Det er jeg ganske enig med dig i. Der påhviler således pædagogen et ansvar for at kommunikationen lykkes.
På spørgsmålet om, det er væsentligt at vide noget om barnets baggrund, skriver du: "Det KAN ikke være væsentligt, det ER væsentligt." Ja, selvfølgelig, her har pædagogen altså også en opgave - at sætte sig ind i de kulturelle forhold, der gør sig gældende for det enkelte barn.
Du skriver et eksempel på en far: "Et eksempel kan være at en far med anden etnisk baggrund, ikke træder ind på stuen i børnehaven, men bliver i garderoben og venter på barnet." - Det fik mig til at tænke på, om du har oplevet det i dine praktikker?
På spørgsmålet: "Skal en institution kun fejre de danske traditioner – hvordan/eller skal der inkluderes f.eks. muslimske traditioner?" svarer du: "Ja det skal institutionerne".....Jeg har besøgt en institution i Vollsmose (Verdenshuset: http://www.odense.dk/home/WEB2/Abildgaard/Boernehusene/Verdenshuset.aspx. Hvor man i samarbejde med forældre beslutter, hvilke traditioner/højtider der skal fejres i børnehaven. - I huset er der en mangfoldighed i hvilke højtider, der fejres - og alle støtter op om alt lige fra fejring af julen til...... Jeg vil lige indskyde, at da jeg var på besøg repræsenterede børnene 7 forskellige nationaliteter. Der er altså meget forskellige politikker på det område i institutioner.:-)
Fortsat rigtig god arbejdslyst!
Eksemplet med denne Far har jeg ikke selv oplevet, men mindes vi snakkede om det til et indkald enten på skolen eller praktikken, hvor en af mine med studerende kom med det eksempel. Husker ikke præcis hvem, men tænkte det nemt kunne bruges i dette tilfælde.
SvarSletUtrolig spændende det du har oplevet i vollsmose, og er da slet ikke i tvivl om at nogen institutioner har alle med indover. Jeg syntes det er for meget. I den børnehave jeg var i, i min sidste praktik der havde vi et barn der var adopteret og da vi ramte påsken hvor vi havde påskefrokost og haren der lagde æg ud, der snakkede vi med alle børnene om hvordan denne ene drengs familier fejrede påske "i hans hjemland".
Det var ikke fordi han selv havde oplevet det, men hans "nye" familie var åben om hans adoption, så han vidste rigtig meget om, hvad han var blevet taget fra. Kan ikke lige huske hvor han var fra.