opgave 4.

Opgave 4

Fortløbende i hele perioden:

Intentionen med denne aktivitet er, at I skal finde anden litteratur, artikler, videoer, radioprogrammer – viden som omhandler kommunikation i pædagogisk arbejde, kommunikationskultur, kommunikation i en pædagogisk kontekst. Emnet er således lidt bredt formuleret, og kan ”gå mange veje”, alt efter hvad, der interesserer jer mest – eksempelvis lige fra den vanskelige forældresamtale til tværkulturelt samarbejde med familier der har en anden etnisk baggrund end dansk.

Forberedelse til en forælder samtale kan foregå ved at man selv er i balance og er velforberedt. At man ikke snakker i telefon, når dem man har samtalen med ankommer, man tømmer hovedet for dagens bedrifter og går ind med et smil på læben, så dem man skal snakke med ikke tror man er lukket og en sur person.

Man kan dele det op i to kasser. Den fysiske forberedelse og den mentale forberedelse.

Den fysiske forberedelse: luftet ud, drikkevarer, f.eks. noget at skrive på, at man har styr på sine papir, borde og stole skal stå klar, så man ikke skal til at rykke det rundt, at ens telefon er afbrudt/slukket, evt. et skilt på døren hvor der står optaget så man ikke bliver forstyrret.

Den mentale forberedelse: Man finder sin egen ressource fyldte tilstand, man sidder sig ind i hvem man skal holde mødet med, give slip på tanker der er forbundet med opgaver, der ligger forud for eller efter det forestående møde, læser evt. papir der er skrevet fra sidst så man har styr på tingene.

Materiale: Coaching i praksis, Birgitte Jepsen, academica 2009

Menneskesyn

1:3 Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra? Mekanisk menneskesyn: Jeg har erfaret at pædagogerne tit vil gøre tingene selv, da det går hurtigere og de kan komme videre i deres dagsprogram. F.eks. I min praktik i en børnehave havde vi mange tilfælde hvor når vi var udenfor og lege og da vi så skulle ind og spise madpakker, begyndte pædagogerne at rydde op selv, selvom de havde sagt til børnene at de skulle gøre det. Systemisk menneskesyn Samme eksempel, her valgte en af pædagogerne i stedet at guide børnene til at få ryddet korrekt op, og hun lod det tage den tid det tog.

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal? Da jeg var i en børnehave i praktik, var det som om at når kl var 11 skulle man nærmest sidde inde ved bordet og være klar til at spise madpakker, blev det skubbet lidt for længe ude op legepladsen, og vi kom for sent i gang med at rydde op, endte det med at pædagogerne skyndte sig at få smidt tingene på plads, så vi ikke skubbede deres ”tidsplan”

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. Bilka: Jeg sidder i kassen og scanner kundens vare. Der er mange, imens jeg sidder og scanner kundens vare begynder han at pakke sine ting i poser og ned i vognen. Bag ham står der et par og snakker, de begynder at gå hen mod dankort automaten, da de ikke helt har set jeg ikke er i gang med deres ting endnu. Da jeg siger beløbet til kunden, vender han sig om til dette par der stod bag ham og udbryder ”der er en gul linje der (peger ned på gulvet), så i behøver ikke stå oppe i nakken på mig når jeg betaler” Bilka: Jeg sidder i min kasse og pludselig kan jeg høre en mand råbe af en af mine kollegaer. At det var fandme ikke iorden, at vi måtte rette skiltene dernede osv. Min kollega prøver stille og rolig at forklare ham at det intet har med hende at gøre, men hun vil selvfølgelig kontakte afdelingen og be dem få styr på problemet. Lige meget hvad min kollega siger til ham kommer der udbrud som skandale butik, lorte service og hvad der nu alt kunne komme ud. Han bliver bedt om at gå i informationen, da de har mere tid og bedre overblik over den slags mennesker, når de står der og ikke sidder i kassen. Hvad der enlig videre skete ved jeg ikke, men min kollega var mærket af da og sad lidt i choktilstand bagefter, undskyldte overfor de andre kunder og forsøgte at holde hovedet oppe.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du? I den sidste episode, kiggede jeg på min kollega og brød ind, bedte ham gå i informationen, da vi intet kunne gøre nede fra kassen her. Kunne nemt se det ramte min kollega.

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Sæt fokus på kommunikation i dine omgivelser

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.[1] Da jeg var i min praktik 2 var jeg i en børnehave. Der havde vi en pige der var plejebarn og havde været udsat hele sit korte liv. Hun var meget opfarende og havde støtte pædagog på. Jeg så en situation med denne pige og støttepædagogen. Denne kære pige er meget ivrig efter at vi skal udenfor og lege. Da vi kommer udenfor er der en af de andre pædagoger der virkelig overvåger hende, fordi hun allerede i sit hoved har sat sig for at denne lille pige vil lave ballade. Men støttepædagogen fortæller så denne pædagog at hvis man lader hende få lidt frie tøjler og ikke giver hende den negative opmærksomhed hun vil have, så ændre hun også hendes adfærd. Ganske rigtig da pædagogen stoppede med at overvåge hende, blev hun en helt anden pige og legede ganske fint. Da hun ikke kunne overskue at være blandet alle de børn mere, fik hun lov at komme ind og sidde lidt ved computeren. Der var ingen problemer med hende denne dag.

Reflekter over, hvad der sker her. Jeg mener at det der skete i denne episode er at vi skal møde barnet hvor det er. Havde støttepædagogen ikke givet hendes erfaring videre, havde det måske endt ud i en dårlig episode. Men fordi pigen blev mødt hvor hun var, var det hele jo slet ikke så slemt.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Dette er en situation fra min egen familie, Min søster sidder og spiller det her Quiz Battel der nu er så moderne at spille. Hun stiller os et spørgsmål omkring noget med religion, husker ikke spørgsmålet præcis. Men vores far vælger at spille gammelmands klog og siger at denne religion er troen på ingen tro. Men svaret var at man havde troen på flere guder. Da han får svaret af vide begynder han at forklar sig hvorfor han sagde som han sagde, jeg kunne se på min søster det ikke passede hende helt, det endte også med at hun afbrød ham og sagde ”jeg gider ikke diskutere det med dig” Her blev denne samtale afbrudt rimelig hårdt.

Hvad skaber disse situationer? Jeg vil mene når man er inde for familiens rammer er det følelserne der spiller et pust. Det er meget følelses baseret når man vælger at skærer sin far af på den måde min søster gjorde her. Havde det været to personer der ikke kendte hinanden er jeg overbevist om man bare havde ladet ham snakke og bare givet ham ret for at få fred. Men når det er i familien, så er det personligt.

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).